Intelligence and Cyber Studies

Lidt mindre bloggeri end planlagt, men sommeren har været fyldt med familieforøgelse og alt hvad der følger med. Lige som det skal være 🙂

Dem der kender mig, ved at jeg aldrig har været sådan rigtig glad for at gå i skole og jeg tvang mig selv direkte fra HTX til Datamatikerstudiet så jeg kunne få det hele overstået. Det resulterede selvfølgelig i en masse half-ass’eri.

Men de senere år har jeg virkelig fået et behov og lyst til at lære nyt, hvilket jo så er udmundet i blandt andet en del SANS kurser og min deltagelse i Pilotprojekt for Cyberkapacitet. Men nu tager jeg skridtet videre og mandag fik jeg beskeden om at jeg blevet optaget på Syddansk Universitet og uddannelsen “Master of Intelligence and Cyber Studies“.

Når man som mig ikke har en bachelor kræver det en masse ekstra arbejde for at leve op til adgangskravene, og i mit tilfælde indvolverede det realkompetence vurderinger og en supplerende skriftlig opgave. Jeg skal ikke lyve, sådan en opgave er en hård omgang når man ikke har været “i skole” i 20 år, og samtidig pludselig skal kunne skrive en akademisk analyse på højt plan, specielt med alle de regler for kildehenvisning der hører med.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang! Efterretnings og cyber områderne er mine helt store passioner, og det bliver ikke større end det her når man stadig er civil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *