Jeg ved det godt, det er en forfærdelig dad-joke … Men, for et par uger siden modtog jeg min HackberryPi_CM5 – en virkelig spændende enhed med super mange muligheder!

12 årige mig’s hoved ville have eksplodereret hvis en sådan enhed havde været tilgengængelig dengang. Den er på størrelse med en GameBoy men er en fuld PC med touchscreen og keyboard, baseret på et Raspberry Pi Compute Module 5.
Ud af boksen kommer den med en let modificeret udgave af Raspberry Pi OS installeret på et microSD kort. Baseret på Debian er det super nemt at arbejde med og er lige til at gå til for selv Linux nybegyndere. Jeg har set folk installere Parrot OS, Arch Linux, Kali Linux og mange andre distributioner på deres, og det ser også ud til at køre super godt. Og ja, flere har endda også installeret ARM versionen af Windows 11.
Jeg faldt over projektet fordi jeg egentlig ledte efter en form for “cyberdeck” til brug med Meshtastic. Der er mange kuffert og DIY løsninger, men det her en nem no-nonesense løsning, som bare virker. Det eneste jeg selv har tilføjet er CM5 modulet (8gb ram) og en 128gb NVME disk. Med et 5000mah batteri holder den ikke mere end et par timer – men til let hacking/research er det helt fint. Jeg tror ikke nogen bruger den som deres primære maskine, selvom man kommer meget langt med en ekstern powerbank.
Indtil videre har jeg ikke brugt meget tid på den andet end let tilpasning af interface og ikoner, da jeg venter på at modtage en special produceret MeshStick. Mere om dét senere …
Skriv et svar